Kvinde kend din krop

Selvom feminisme og kvindekamp startede for længe siden, så er det særligt i vores samtid hyperaktuelt. Der er nemlig stadig forskel på, hvordan kvinder og mænd bliver opdraget til at begå sig såvel i samfundet som under lagnerne. Som kvinde er det vigtigt, at du bliver fortrolig med din egen lyst og krop, så her er en guide til, hvordan du lærer dig selv lidt bedre at kende.

Smid idealet bort og fokuser på dig selv

Det kan måske synes lidt bizart, men det er en rigtig god ide at blive fortrolig med dit kønsorgan. Pornoen har for alvor ændret synet på, hvordan vulva på en kvinde ser ud. Hvor man ikke tidligere havde rig mulighed for at se billeder af andre vulvaer, er der nu opstået et ideal. Mange kvinder lægger sig sågar under kniven for at opnå den perfekte ”pornofisse”. Der er dog en enorm forskel på, hvordan vulva ser ud fra kvinde til kvinde. Derfor bør du blive fortrolig med din egen skønne udgave af vulvaen. Der findes nemlig ikke en forkert udgave.

Brug et spejl og bliv fortrolig med dig selv

Den letteste måde at blive fortrolig med din vulva er ved at gribe et spejl og sprede benene. Sørg for at føle dig godt tilpas og komfortabel et sted, hvor du er tryg. Gå på opdagelse med spejlet og undersøg din egen nøgne krop. I dag kan du også bruge kameraet i din mobil, men med et spejl undgår du risikoen for at sende dine intime billeder til andre. Lær dit kønsorgan at kende, bliv fortrolig med, hvordan det ser ud. På den måde kan du lære at acceptere din egen vulva og føle dig bedre tilpas i din egen krop.

Lær dine lyster at kende

Når du alligevel undersøger dig selv, kan det være en god ide at røre og udforske, hvad der føles godt. Kroppen har et utal af erogene zoner, der alle kan være med til at højne din seksuelle oplevelse. Hvis du ikke selv kender dem, kan det være svært for en partner at vide, hvordan han eller hende skal få dig til at nyde sex.

Du bør derfor udforske din egen lyst og øve dig i at videregive, hvordan du gerne vil stimuleres. Brug enten dine fingre eller invester i sexlegetøj såsom en dildo, der kan hjælpe dig med bedre at forstå, hvad der føles godt. Det er ren win-win for begge parter, for du får bedre sex, og din partner undgår at blive frustreret.

Legetøj kan give en ekstra hånd med

Der er ingen skam i, at du skal bruge sexlegetøj, før du som kvinde kan opnå orgasme. Faktisk er det flertallet af kvinder, der skal have en hjælpende, vibrerende hånd. En dildo med vibrator kan være en oplagt måde at starte din udforskning af sexlegetøjets muligheder på.

Du kan få en dildo i utallige udformninger, farver og med forskellige ekstra funktioner. Hvis du er begynder, så vælg en dildo, der ikke er for stor. Din dildo må også meget gerne kunne vibrere, for så kan du også bruge den på klitoris. De fleste kvinder kommer nemlig hovedsagligt ved stimulering af klitoris, så vibrationer er gode i en dildo.

 

 


Comments are closed.