|
||
|
|
||
|
|
|
|
SOMMER GRILL FEST
Sommerfesten, den 21. til 23. august 2009
Skrevet af Katja og Christine Nielsen Ankara Kedi har afholdt den årlige Sommerfest i Havdrup på Sjælland, desværre var der ikke den store tilslutning til sommerfesten i år, så vi overvejer at ændre lidt på tingene til næste år, for der er ingen grund til at leje lokaler eller hus, hvis vi fortsat ikke vil være flere deltagere, da vi så sagtens kan holde det i privatregi i stedet, og det indtil at der igen vil være en større tilslutning, eller at andre kommer med nogle alternative ideer til vores årlige sommerfest og hyggeweekend. Men, selvom vi ikke var voldsomt mange i år, så var vores sommerfest som altid absolut hyggelig og vi manglede da heller ikke noget. Christine havde brugt dage til at handle ind, så at vi ikke skulle lide nogen nød. Der var simpelthen alt hvad hjertet kunne begære på vores buffet salatbord, lørdag aften ved vores grill og sommerfest. Og Christine havde med lidt hjælp fra øvrige, fået stillet borde og stole op og hun havde dækket to meget hyggelige borde med lys og blomster, det ene bord blev brugt da vi om lørdag eftermiddag havde sønderjysk kaffebord og jo! Der var så at sige alt i kager. Flere medlemmer var kommet langvejsfra til vores sønderjyske kaffebord, og som altid gik snakken lystigt mens vi gjorde et forsøg på at spise os igennem de mange lækkerier på kaffebordet. Susanne var kommet helt fra Nordsjælland og det var hyggeligt at hun kunne komme, Klaus og Lise kiggede forbi, og folk fik en lang snak, især om katte J Cathrine og Mr. Balím var også på besøg, og Mr. Balím stjal som altid hele billedet, men han er også en pragtfuld charmør. Da vores hyggelig sønderjyske kaffebord var vel overstået, og kaffegæsterne igen var kørt, trak klubbens bestyrelse ovenpå i mødelokalet for at holde deres bestyrelsesmøde i ro og fred. Georg, Hans og Jan fortsatte med at opsætte pavilloner, festgrill og grillborde mm. Georg opsatte og fine små lyskæder og små staldlygter, så det blev rigtig hyggeligt. Pigerne og Christine ryddede af kaffebordet og dækkede op på det andet bord til grillfesten, derefter gik de i køkkenet for at tilberede det store buffet salatbord til aftenens grillfest. Og de var også næsten færdige da bestyrelsesmødet ovenpå var slut. Vi hjalp derpå hinanden færdige og så blev Georgs store grill tændt op, folk fik en kælderkold gemt "kylle" og så var vi klar til grill og party. Og selvom vi ikke var så mange, var det en rigtig hyggelig sommerfest, og det blev da også ud på de små timer inden de sidste kom til ro, Hans og Lise kørte så lidt tidligere hjem, da de begge skulle på arbejde om søndagen, men vi andre hyggede videre. Pigerne og Jan gik hjem, og Georg sprang på en sofa og kom ikke op af den igen, så Barbara og Lone sov selv i campingvognen. Næste dag da folk atter fik øjne og listede over i huset, tryllede Georg lige en gang lækker engelsk morgen mad frem, det var hyggeligt og smagte herligt. Vi fik nogle timers hygge på terrassen, da vejret var pragtfuldt, og senere begyndte vi at pakke sammen, og ved fælles hjælp tog det ikke så lang tid, vi fik også sat skik på køkkenet og Lone og Christine tog en god tørn med støvsuger og mopper, og vips lignede huset igen et Ajax Tornado visit. De sidste ting blev pakket ud i bilerne og så blev det ellers sagt tak for denne gang, farvel og på gensyn. Men som vi startede med, så var der desværre ikke den store tilslutning i år, og desværre, for mange af os synes jo at denne sommerfest og hyggeweekend dels ryster os sammen og giver os noget andet end alle vores katte at være sammen om og så er det også mægtigt hyggeligt og ganske festligt ved vores sommerfester, og her er altid plads til en god og sund latter. Der er bare det, at hvis vi ikke er flere der ønsker at deltage, så kunne vi jo lige så godt have holdt denne weekend hos et medlem med en lille have, hvor vi kunne have været, for der er ingen grund til at leje store huse eller hytter og betale en voldsom leje hertil, hvis vi ganske udmærket kunne have afholdt årets sommerfest og hyggeweekend hos et medlem med et lille jordlod, hvor vi kunne grille og evt. overnatte et det medbragte telt/campingvogn. Så dette vil vi lige evaluerer på, selvfølgelig vil vi gerne bevarer vores årlige sommerfest og hyggeweekend, men vi vil gerne have en større tilslutning, hvis vi skal arrangerer noget hvor vi skal ud at leje hus, sommerhus, feriebolig mm. Så vi håber at vores medlemmer kommer med nye ideer til hvad vi kunne gøre, eller hvad vi skal lave i fremtiden…. Husk, det er jer der bestemmer hvad vi skal lave af lignende arrangementer, til sommer, halloween, jul, fastelavn, påske mm… så kom med de gode ideer, så vi kan forny os.
HUSK, det er jer… medlemmerne der skaber klubben!
Bestyrelsen siger Tak! For en stille, men så absolut meget hyggelig sommerfest og hyggeweekend til alle jer som deltog, tak til alle jer der gjorde dette muligt og tak til jer der gav en hånd. På gensyn i 2010. Stemningsbilleder fra Sommerfesten 2009
Deltager ved årets Sommerfestligheder:
Susanne Bech Klaus og Fru Lise Catherine Clearyl og Mr. Balím Katja Nielsen og Tina Jan Lehmkuhl Lone Antonisen Lise Bech og Hans Reppel Barbara og Georg Hassenteufel Christine Nielsen
>^. .^< Husk, at sætte kryds i kalenderen for Sommer-grill-festen den 20.- 21. og 22.august 2010 På gensyn! X Copyright © 2003-2010 Ankara Kedi |