Startside
Om Ankara Kedi
Tyrkisk Van
Tyrkisk Angora
Vankedisi
Fotogalleri
Medlemmernes sider
Killinger til salg
Udstillinger
Special Show
Sommerfest
Info
Set & Sket
Artikler
Links
Efterlysning

 

Op

Velkommen til Jan's private hjørne

                                                  DK Van Lehmkuhl

  

  

 

 

Van Lehmkuhl er et lille Øst-Sjællandsk katteri med stue opdræt af Tyrkisk Van.

Vi er medlem af Jyrak, Vangoran og Ankara Kedi, og vores stamnavn er DK Van Lehmkuhl.

Vi er en dansk familie med to voksne børn og nogle herlige Tyrkiske Van-katte. Og vi bor i en dejlig andelsbolig i en lille landsby der hedder Havdrup og som ligger mellem Roskilde og Køge på Øst Sjælland. Huset er indrettet sådan at kattene har en dejlig løbegård på begge sider af boligen og hele haven er en stor løbegård.

Vi går meget op i vores katte og har dem med der hvor vi er, hvis folk da ellers vil have kat/katte på besøg. Vores vaner elsker at køre bil, gå lange turer og ellers bare ligge og hygge dagen lang.

Vi har altid haft katte, men først i 2003 førte vi drømmen ud i livet og har nu et stue opdræt af Tyrkisk Van, denne katte race er for os den ultimative og vi håber, at vi kan gøre en masse for denne mindre kendte racekat.

Vi synes så, at den sort/hvide van var lige så smuk som den rød/hvide, og derfor ønskede vi at gøre en forskel og opdrætter derfor helst  den sorte farve variant og fortyndings farve af denne, så der forhåbentlig vil blive flere af dem i Dk. Vi var dermed også et af de første katterier der primært opdrættede sort/hvide Tyrkiske Vaner i Danmark.

Vi fik vores første Tyrkiske Van i 1994, en smuk rød/hvid hunkat, men også en meget bestemt dame, blid som et lam, når familien var selv, MEN en løvinde, når fremmede trådte på hendes enemærker. *s*  Den næste van-pige fik vi i oktober 2003, og hun var Billie's modsætning, for Isabelle var en rigtig kæle pige, som alle kunne nusse med, og hun havde et utroligt roligt temperament og et meget fint og mildt væsen. For sådan kan en Tyrkisk Van også være, selvom de tit får skyld for at være lidt stride.

Vi har siden importeret to sort/hvide killinger fra Sverige i 2004, en han fra Gränsvallas og en hun fra Lejongapet's, begge blev købt med henblik på avl og begge var valgt pga. deres meget rolige og harmoniske temperament, så vi har været så tilfredse og glade for de to sorte "svenske" vaner, og vores forventninger for gode udstillingsresultater blev indfriet, Niki gik hele vejen og opnåede det højeste en kat kan her i Europa, nemlig at blive Europa Champion. Så det bliver næppe de sidste sort/hvide Tyrkiske Vaner fra den linje.... at vi skal have hjem til Danmark.

I medio oktober 2004 fik vi vores første kuld i eget stamnavn, tre søde tyrkiske van-killinger i rød/hvid. Dette trekløver havde vi ikke tænkt at bruge til avl, de skulle kun være selskabs katte. Alexandra Sofia vores hun killing af dette kuld, blev solgt og bor i dag hos Bodil Fryd af Fruegård ved Bjerringbro. André bor hos Faml. Nielsen og hunkatten Pjevs i Havdrup. Og Calais bor hos Katja i Havdrup.

I medio oktober 2005 hentede vi Beyza von Frankenthal hjem, hun er en yndig hunkat killing i sort/hvid, og hun skal ligesom vore andre sort/hvide vaner indgå i vores udstillings og avlsprogram.

I medio august 2008 fik vi Gaye von Frankenthal hjem, en smuk sort tortie hunkat, hun er søster til Beyza som vi købte fra et tidligere kuld, og Gaye vil ligesom hende snart indgå i vores udstillings og avlsprogram.

Vi har indtil nu lavet 6 kuld killinger, og flere kommer jo nok til med tiden, men vi gør det lejlighedsvis, sådan som det passer os og vores hunkatte, vi vil have tid til at nyde killingerne, og 12 uger går utroligt hurtigt når man går og pusler med sådanne nogle små størrelser og pludselig skal de rejse hjemmefra og ud til deres nye hjem og ejere og starte et helt nyt liv, men sådan er det.

Vi påtænker fortsat, at importere flere sort/hvide vaner hjem til Danmark, og har også haft flere muligheder til overvejelse, så nu må vi se, hvad vi finder på, hvis vi da finder på noget, vi har tænkt og tænkt, intet er overladt til tilfældigheder.

 Vi går selvfølgelig også på katteudstilling med vore vaner, og vi vil altid have tid til en katte snak med dem der falder vores vej forbi. I første omgang var det jo mest på de sjællandske og svenske katteudstillinger vi var at træffe, da man skal jo starte et sted, men det greb hurtigt om sig :o)    og inden vi fik set os om var vi af sted til det sønderjyske, midt og nordjyske og til katteudstillinger i Sverige og Norge og Tyskland... og vi har da også planer om udstillinger i Holland og Luxemburg, for man bliver virkelig bidt af det :-)

Hej med jer og på gensyn!

Vi ses om snart ...

 

 Jan Lehmkuhl

DK Van Lehmkuhl

opdræt af Tyrkisk Van

Horseløkke 24

4622 Havdrup

Telefon: +45 4618 6871

   Mobil: +45 5336 1176

       E-mail : os@van-lehmkuhl.dk