Racebeskrivelse af Tyrkisk Angora

Historien fortæller at en italiener ved navn Pietro della Valle bragte de første Tyrkiske Angoraer til Europa i 1500-tallet, de blev beskrevet som "askefarvede, gråbrune og plettede, meget skønne at se på". De blev snart eftertragtede luksus kæledyr ved hofferne i Europa, men blev i løbet af et par hundrede år fortrængt af Perseren. Den Tyrkiske Angora er nok den ældste nulevende racekat i verden, men var i det 20ende århundrede ved at uddø på grund af Perseren. For at sikre deres national kat fra at uddø, begyndte man at opdrætte dem i de Zoologiske haver i Tyrkiet. I starten var det kun de hvide katte man opdrættede, og man førte ingen stamtavler over dem. I dag bliver de stambogført med navn og nummer, men der er desværre ikke anerkendt af FIFe, så selv om katten har alle sine aner på stamtavlen fra Tyrkiet, kan den se temmelig tom ud når den bliver ført over på en FIFe stamtavle. Der har siden midt i 60erne været opdrættet Tyrkisk Angora i USA og Europa. Desværre for den Tyrkiske Angora tolkes standarden på forskellige måder, hvad man som opdrætter hurtig bliver klar over. Da standarden er skrevet for ungdyr, og ikke for voksne katte, kan visse dommere desværre ikke finde ud af at dømme voksne katte, men forlanger store ører og lange tynde katte. Man må med beklagelse se at nogle dommere foretrækker den ekstreme type, dvs. orientaler typen med lang pels, men den ligger langt fra den oprindelige angora og de må da, som opdrætter være ønsket om at bevare og beskytte den oprindelige race, der gør, at man avler killinger og udstiller og ikke for at ændre den.

Angoraen er en middel stor kat, hankatten lidt større, den er slank, elegant og graciøs i sine bevægelser, og med en silkeblød semilanghårs pels uden under uld. Den findes i alle naturlige farvevarianter og alle øjenfarver er tilladt. Den Tyrkiske Angora ligner på mange måder den Tyrkiske Van, men har et blidere temperament. Den kan godt lide at ligge hos en, gemme sig i vasketøjet og være med i alting. Den er utrolig kælen og værdsætter kontakten med sine mennesker højt. De snakker meget og er også meget madglade. De lærer meget hurtigt hvornår man smører madpakker og laver mad. Man skal ikke lade noget mad eller kage ligge, det meste glider ned, de er som regel ingen kostforagtere. Der ud over er de også meget sociale over for hinanden og hankatten har ikke noget imod at være sammen med sine killinger, som han sagtens kan kende fra andre. I 1989 anerkendte FIFe den Tyrkiske Angora, men

kun i hvid, men racen har siden 1. januar 1994 været anerkendt i alle naturlige farver. Den første Tyrkiske Angora, en ung han, hvid og odd-eyed men døv (Ali Pasha-Han), kom til Danmark i 1990 fra Rusland og senere samme år kom en ung sort hunkat (Ybelle vom Samland) fra Tyskland, begge katte ejet af Thrige opdrættet. De blev forældre til det første kuld Tyrkiske Angora killinger her hjemme. En han fra dette kuld (Esben af Thrige) ejet af Flemming og Solveig Christensen blev i 1996 den første Europa Champion, hans datter Soyadi's Ceres blev som den første hunkat inden for racen Europa Champion i 2006. Der er siden kommet Tyrkiske Angora hertil fra Amerika, Rusland, Holland og Tyskland, men trods det, er det er det sjældent at se dem på udstillingerne herhjemme, og dem man ser er ofte gengangere. Der knytter sig også en del overtro til den Tyrkiske Angora, det fortælles at Tyrkiets "landsfader" Kemal Atatürk vil blive genfødt, i skikkelse af en døv, hvid odd-eyed Angora han. En anden historie der er blevet fortalt, er at Atatürk havde en drømt at en der blev bidt i hælen af en hvid odd-eyed Angora han, ville blive en stor hjælp for ham i hans politiske arbejde, så racen blev meget populær hos ambitiøse politikere, og har senere spredt sig til den bredere del af befolkningen. De fleste tyrkere tror at hvis kattene føres ud af landet, vil de dø på grund af den fremmede ernæring og luft. Sjovt nok hørte Solveig Christensen selv den historie, da hun fortalte en tyrker at hun havde hvide Tyrkiske Angora, hun kunne fortælle ham at hendes katte levede da i bedste velgående. Det er meget svært at få en hvid Tyrkisk Angora ud af landet, da tyrkerne mener at alle hvide katte er Tyrkiske Angora, hvad enten de er store eller små, tykke eller tynde, korthåret eller langhåret. Hvor imod de farvede, er der ingen problemer med udførelsen af landet. Der er lidt problemer omkring den Tyrkiske Angora, da man i Tyrkiet; ved Van søen kalder de hvide tyrkiske katte for Van katte. Men som sagt da den Tyrkiske Angora allerede var racekat i Europa i 1500-tallet og Vanen først er kommet ti i 50erne, bliver det ikke nemt at ændre dette. For opdrættere af de to racer vil det altid være den Tyrkiske Van der har aftegninger i panden og en farvet hale og den Tyrkiske Angora der er helt hvid eller i naturlige farver. Vi må håbe for racen, at der vil komme en smule flere opdrættere her i Danmark, da der findes et virkeligt godt avlsmateriale i Tyskland. Man skal blot sørge for at få fat i den rigtige Tyrkiske Angora og ikke de små race krydsninger som desværre også findes. Dem skal man passe på, for der er store problemer med defekter, blodtyper og ikke anerkendte farver.

SÅ LAD OS BEVARE DEN RIGTIGE TYRKISKE ANGORA.

Copyright © 2003-2010 Ankara Kedi

Standard for Tyrkisk Angora

Standarden for Tyrkisk Angora
er kommenteret
af
Int. FIFe dommer 
Dortemarie Kaplers